onsdag den 20. marts 2013

ETA 2824 og ETA 2892

Ord der er lidt større og med anden "linkfarve" er klikbare underlinks i dette indlæg.

ETA var værkdelen af ur-mærket Eterna, indtil dette i 1932 blev splittet. Ved splittet gik værksdelen ind i en samlet værksfabrikation "Ebauches S.A." som også inkluderede andre værksfabrikker som f.eks. A Schield.

Selve den oprindelige dannelse af ETA skete med Eterna i 1856 men sporet rækker videre tilbage til opkøb og sammenlægninger med "Fabriques d´Horlogerie de Fontainemelon FHF

Efter delingen med ETA i 1932, forsatte Eterna sin egen værksudvikling en årrække - på en række områder stadigt i samarbejde med ETA

Det er efter 1932 at Eterna f.eks. udvikler kaliber serien 2671 frem til 2688. Denne kaliber blev med små ændringer til ETA 2824 og den blev brugt i Eternes ure - serien Eterna 1000 i mange år, ligesom den jo er blevet en af de meste kendte arbejdsheste i rigtigt mange urmærker, leveret fra ETA som værksfabrik i alle årene frem til idag.

Eterna udviklede derefter kaliber 1466U og 1504 ud fra et ønske om at ha et tyndt eksklusivt herre dress-ur Værket blev benyttet i de første Eterna 3000 ure fra ca. 1962 - og blev videre udviklet lidt i ETA regi, som kaliber 2892 (idag 2892-2)


Disse Eterna kalibre var i deres automatik baseret på Eterna´s egen kuglelejebaserede rotor. De 5 kuglelejer i disse rotorer er også baggrunden for Eterna´s logo.

Kraften overføres til fjederen fra den kugleleje baserede rotor via to klinkehjul og princippet er uændret i værket frem til idag


Fra 2013 vil Swatch group, som ETA nu tilhører, ikke længere levere disse værker og deres dele til ur-producenter uden for Swatch group, hvilket fører, at specielt schweiziske SELITA men også flere andre, formentlig snart også fra Asien, kommer på banen med værker, som på mange punkter er ganske sammenlignelige. I DETTE LINK kan interesserede læse mere om Swatch group.

Årsagen til leveringsstoppet findes nok i flere forhold. Dels har man mulighed for inden for gruppen at aftage rigtigt mange værker selv, OG udvikle nye, uden andre kan få fingre i dem, dels har den Schweiziske regerings konkurrence organ allerede et kraftigt tag i ETA, som de mener har/havde tiltaget sig en alt for dominerende position på ur markedet.

Lad os se lidt på forskellene i de to værker ETA 2824 og ETA 2992 SAMT de versioner de begge leveres i.

ETA 2824 

Værket er et 11½ linjers værk hvilket vil sige diameter 25,60 mm
Højden ligger på 4,60 mm
Gangreserven som fuldtoptrukket i originalversionen ligger på 38 timer.

Den har som udgangspunkt 21-25 juveler i lejerne og svinger med 28.800 svingninger i timen

Billedet her er fra ETA selv

Begge værker produceres i flere versioner, fra standard, over Elaboré (forarbejdet) til top og endeligt chronometer versionerne. Tallene til dette skema og skemaet lidt senere for 2892 er hentet og bekræftet fra flere kilder, herunder naturligvis ETA. Det er værd at bemærke, at der er meget små forskelle i gang kravene fra 2824 til 2892 og jeg føler mig ikke overbevist om, at det ikke kan være en kildefejl. Formentlig stiller ETA samme krav til de to værker som udgangspunkt, og det rækker sikkert at forholde sig til skemaet for ETA 2824




Der er en række forskelle i de anvendte materialer i de fire versioner, forskelle som i hovedsagen går igen i 2824 og 2892 i deres udgangspunkt. Jeg vil ikke gå ned i mindste detalje, blot her skitsere hovedforskelle

Standard og Elaboré har:

Nivaflex hovedfjeder,   Etachocs stødsikring,  ankersten med poly-rubiner,   forniklet balance,    Nivaros 2 hårfjeder

Til forskel har Top og Chronometer versionerne:

NivaflexNK hovedfjerder,    Incabloc stødsikring,  ankersten med røde rubiner,  Glucdyr balance,  Anachron hårfjeder.

Derudover er broer forskelligt belagte, finisherede og dekorerede i versionerne

Der er ikke egentlig kendte værksforskelle mellem top og chronometer versionerne, men det er klart , at de som leveres som chronometer har været sendt til chronometer test og bestået denne.


Nu kommer vi så til det tyndere og i mine øjne horologisk finere - men ikke dermed mere holdbare eller mere præcise ETA 2892, hvor den store iøjenfaldende forskel er værkshøjden og de dermed også mindre dele generelt.

ETA 2892


Værket er et 11½ linjers værk hvilket vil sige diameter 25,60 mm
Højden ligger på 3,60 mm - den er med andre ord klart tyndere end 2824
Gangreserven som fuldtoptrukket i originalversionen ligger på 42 timer.

Den har som udgangspunkt 21-25 juveler i lejerne og svinger med 28.800 svingninger i timen

Værket er som udgangspunkt dermed smallere end 2824 og de enkelte hjul og broer er også generelt mindre end de nogenlunde tilsvarende dele i 2824.

Billedet her er fra ETA selv





Som nævnt er der ikke nogen egentlig forskel i kravene ETA stiller til dette og til 2824, jeg har blot udarbejdet begge skemaer og med en enkelt lille forskel, så begge er taget med.

For både 2824 og 2892 skal bemærkes, at de idag findes i versioner med let ændrede specifikationer og juvel tal f.eks.

Hvad er så bedst - finest ??

Som nævnt finder jeg 2892 med den lave byggehøjde og lidt bedre forarbejdning/pudsning horologisk finere, men der er ingen som helst beviser for, at dette værk over tid vil give mere præcis tidstagning. Det kan også argumenteres, at 2824 med de lidt grove dele formentlig vil holde mindst lige så længe mellem hver service og i samlet levealder.

Jeg vil absolut anslå samlet levealder, men lidt rimelig service, til at være på den gode side af 100 år. Hvad rimelig service er, skal jeg ikke her komme ind på, men ved dagligt brug nok noget med omkring 5-6 mellem hver service, og ved lejlighedsbrug langt længere.

En vis svaghed kan ligge i f.eks. klinkehjul men alle maskiner der skal gå så længe må vel regne med  lidt små reservedele udskiftninger, og reservedele vil ikke, selv med Swatch stop for leverancer, blive et seriøst problem, mange år frem

En del urmagere jeg har talt med, anser 2824 for at være mere servicevenligt (hurtige for dem) og det lyder jo sandsynligt ud fra størrelsen.

Jeg håber de af jer, der hang med så langt har haft lidt ud af det halvtørre stof, men vi har i alle fald at gøre med de to værker der har haft størst betydning for den schweiziske ur-industri over en meget lang årrække.

© John Hannover













søndag den 17. marts 2013

COSC certificering

COSC eller C.O.S.C  står for Controle Officiel Suisse des Chronometres og kontrollen udføres af det officielle schweiziske institut for test af schweizer ure - som indleveres af fabrikkerne for at opnå certifikat

Man har i Schweiz udgørt COSC test i mange år, helt tilbage i observatoriet i Neuchatel som fungerede fra 1866 helt frem til 1976 samt i Geneve fra 1873 frem til 1967
Sideløbende og idag bliver urene testet i det officielle bureau BO som man kan læse lidt om HER.

Flere andre lande har - og har gennem tiden haft egne certificerings institutter.

Kravene i standarden er ændret lidt gennem årene og f.eks i årene 1961 til 1973, hvor jo en god del af vore vintage samlerure kommer fra, betød COSC -1/+10 sek og fra 1973 under COSC  frem til det idag anvendte krav for manuelle armbåndsure, på -4/+6. Der er således egentlig ikke tale om en større skærpelse af betydning, blot han man flyttet kravet lidt ud til siderne i forhold til 0, hvilket alt andet lig burde kunne tillade justering tætter på 0

Man kan se testningen som lidt en gimmick, men naturligvis siger den også noget om, hvor præcist de forskellige urmærker kan justeres, uden det i sagens natur i sig selv gør uret spor mere præcist, at der er betalt for certificering. Der kan formentlig også argumenteres for, at de som lader værkerne certificere, anvender dele som de kan føle sig overbeviste om klarer testen. Det ligger også lige for i at f.eks arbejdsheste som ETA 2824 og 2892 leveres fra ETA i versioner hvor materialerne er forbedre i COSC versionerne frem for de billigste versioner.
Det kan også synes lidt sjovt, at bruge så mange kræfter på noget, som alligevel med tiden og under brug i forskellige miljøer, alligevel vil kunne tabe præcision og som efter første justering hos den lokale urmager, alligevel nu er justeret anderledes end ved COSC certificeringen.

HVIS præcision i sig selv er målet, må det vel være tilladt at foreslå indkøb af et kvartsur.

Værkerne testes som løse værker før montering i uret. Testen er som så meget andet naturligvis ISO certificeret (ISO 3159 for mekaniske ure som nyeste) Der er mig bekendt endnu ikke ISO certificering af standarden til kvartsure. For kronografer testes enten uden modulet og for integrerede kronografer - uden at kronografen er aktiveret. Der er dog en test der også måler på gangen med kronografen igang, EN af testens dag, se skemaet nederst.

Værket testes under en 15 dages periode, placeret i 5 forskellige positioner og under 3 forskellige temperaturforhold (2 temperatur forhold tidligere).

Der måles både på den gennemsnitlige præcision (-4/+6 sek per dag) og på variationen i de forskellige positioner, og her kan der godt være tilladt større variation - f.eks. forskellen på om uret er placeret lodret eller vandret hvor der isoleret set accepteres -6/+8 så længe snittet stadigt rammer -4/+6 sek. om dagen.

Til sammenligning kan man se på kvartsure, som ved 23 grader har max afgivelse tilladt på +/- 0,07 sek per dag for COSC certificering.

Urene skal naturligvis være forsynet med unikt værksnummer så det kan identificeres. Til testen anvendes kameraer så man kan kontrollere - samt to uafhængige atomure som synkroniseres med GPS tid.

Visse urfabrikker udleverer COSC certifikat sammen med uret, andre gør det ikke og hos atter andre kan man, som ex hos Omega, rekvirere certifikatet.

Idag er Rolex den fabrik der kommer med langt flest COSC certificerede ure.

Jeg kan lægge et billede ind her af selve testen, men afstår fra at fortælle alle kravene per position og mener det må række at vide at gennemsnittet for et herrestørrelses armbåndsur, munder ud i -4/+6 sekunder.

Min excel ville ikke se ordentlig ud her, så det må blive et billede.



Venlig hilsen John Hannover